Smede på Møn

For 50-100 år siden var der en smed i næsten hver en landsby. I dag er der stort set ingen tilbage, hvor er de blevet af?

Smedearbejdet var meget alsidigt. Det kunne dreje sig om beslag til vinduer, døre, porte, vogne og kister, om låsetøj, om ting til ildsteder og meget mere. Det var også smedens arbejde at forsyne hestene med nye hestesko. Det krævede et særligt håndelag og evner til at omgås hestene.

Af hensyn til brandfaren lå smedjen ofte i udkanten af landsbyen, så gnisterne fra smedens skorsten ikke kunne antænde stråtagene.

Mange folk havde ærinde hos smeden og altid var der gang i arbejdet. Derfor blev smedjen mange steder et samlingssted, hvor folk kom og fik en snak om de nyeste begivenheder.

Vi syntes, at det kunne være interessant, at samle historierne og billederne om de smede, der har haft deres gang på Møn igennem 100 år.

Vi havde selvfølgelig en del historier og billeder i vores arkiv, men satte også en efterlysning igang, om der var nogen, der lå inde med gamle billeder og historier. Det fik mange op af stolene; det væltede ind med billeder og fortællinger om smede her på Møn.  

I 2018 udgav vi bogen 'Smedjer på Møn', som kan købes her i foreningen. Vi er meget taknemmelige for de ting, som vi har fået kopier af, scannet og lånt, men vi modtager stadig gerne informationer om Smede og Smedemestre her fra øen. Så hvis du evt. ligger inde med noget, så er vi stadig interesseret.

I den gammel film "Det skønne Møn", er der små sekvenser med Smedemester H.P. Carstensen, hvor han slår med hammer på et vognhjul.

Smedemester H.P. Carstensen havde smedje i Smedestræde i Stege.

Spørgsmål: Hvor lå den? Vi ved det godt, men ved du det?

'Smedjer på Møn' fortæller følgende om H.P. Carstensen:

"Hans Peter Carstensen var født i Elmelunde den 20. november 1880, søn af enken Maren Carstensen fra Bogø. Maren var husbestyrerinde hos smedemester Hans Henrik Strube, der ejede Pollerup smedjen. Foruden Hans Peter havde Maren endnu en søn, Jens Jørgen Johansen på 22 år.

Det er uvist, hvornår Hans Peter Carstensen stod i lære. Hans Peter var værnepligtig i dragonregimentet i Næstved fra den 6. marts 1902 til den 8. oktober 1903. Derefter var han genindkaldt flere gange. Efter endt soldatertid nedsatte han sig som smed i Rådhusgade. Han lejede det gamle værksted, som smedemester Thomsen indrettede, da han var blevet ældre.

Den 28. juli 1907 giftede han sig med Helene Marie Brasen i Kalvehave kirke. Hendes far var tømrer i Keldbymagle. Helene Marie Brasen havde lært at sy, hun vedblev med dette arbejde efter hun var blevet gift. Hans Peter og Helene Marie fik to børn. Datteren Ella Sørensen, født Carstensen i 1908 og sønnen Poul Carstensen, der senere blev maskinmester, blandt andet på Stege Sukkerfabrik.

Hans Peter Carstensen havde et samarbejde med vognmand Niels Kanstrup, der havde til huse i Hages Gård, her var der opstaldning af heste. Niels Kanstrup havde også en del heste, da de fleste køretøjer dengang var hestetrukne.

Ella kom til at holde meget af heste, så meget at hun red rundt på dem i Stege. Når hendes far havde skoet en af de store heste fra Niels Kanstrups stald i Hages Gård, blev Ella sat op på den, for at ride den ned til ejeren. Kanstrup havde mange heste som Ella stiftede bekendtskab med. Der var blandt andet 'Musse'. Musse var en skikkelig hest, som hvert år fik den ære at blive spændt foran en jumpe, der var udsmykket med blomster. Det var skik og brug, at der blev holdt et blomsteroptog i Stege hver sommer. Denne jumpe kørte Ella alene. Der var virkelig gjort noget ud af både hest og vogn, med meget flot seletøj og hestehove der var farvede. De opnåede også at få en førstepræmie for det flotte køretøj.

Der var flere smedelærlinge hos Hans Peter Carstensen. Omkring 1920 stod den senere smede- og maskinmester Johannes Knudsen i lære der et par år, hvorefter han fortsatte sin læretid som maskinarbejder hos firmaet Skærbæk.

Axel Bernhard Askløf har også lært hos H.P. Carstensen. Askløf var også en dygtig portrætmaler, han malede også Ellas hund, en lille sort Pomeranian, som især smeden var meget glad for.

Fra smedjen og ned til vandet var der et godt stykke jord og nogle udbygninger, som tilhørte smeden. Der blev dyrket grøntsager og holdt høns. En gris var der også plads til, grisen havde altid navnet Karl. En af disse grise kunne godt lide svesker, den spyttede altid stenene ud.

Det ser ud til, at der har været god økonomi hos smeden Hans Peter Carstensen og syersken Helene Marie Brasen. Begge børn ses på en del billeder med pænt tøj, sko og hår. Foto af stuen viser også en vis standard.

Den 6. april 1908 havde Albrecht Nielsen og Hans Peter Carsten slået deres smedeværksteder sammen til et værksted. 1909 købte Hans Peter Carstensen Albrecht Nielsen ud af firmaet for 4000 kroner til overtagelse den 1. september 1909.

Smedemester Hans Peter Carstensen døde den 24. marts 1941, 60 år gammel."

Besøg foreningen eller se bogen 'Smedjer på Møn' for information om de mere end 400 smede og 65 smedjer som bogen omhandler.